Byrum Kirke

Byrum kirke er en af landets ældste kirker og en typisk landsbykirke  rødkalket med hvide blændinger, hvide strbeiller og kamtakkede gavle.

Den er bygget i Valdemarstiden omkring år 1200 i romansk stil. Den fremtræder nu i leghed med Vesterø kirke, som en af de få rødkalkede kirker i Danmark.

Læsø hørte i middelalderen ind under Vitskøl kloster, og det var kong Valdemar den Store, der skænkede klostret en fjerdedel af Læsø. Munkene byggede et kapel af store, brændte teglsten, kaldet munkesten, der dengang blev anvendt til kirkebyggerier.

Langhus og tårn er oprindelig opført af disse munkesten, men senere er der skalmurer adskillige steder med små  mursten (mod syd og øst). Selv om Byrum kirke er ombygget 3-4 gange, har den alligevel bevaret sin arkitektoniske stil.

Vitskøl kloster afhændede år 1320 sine rettigheder på Læsø til Viborg Domkapitel. Byrum kirke var en enhedskirke. Det vil sige, at den ingen sideskibe har. Selve kirkehuset - langhuset - er 35 m. langt, og det er et smalt kirkerum. Byrum kirke er den største af øens kirker og den eneste, der har hvælvinger gennem hele kirkerummet.

Der er seks krydshvælvinger og en tredelt hvælving i korpolygonen. Det trekantede kor er tilbygget i den sengotiske tid i 17- 1800 tallet.

Byrum kirke har haft sit nuværende udseende siden 1773. Efter sandflugten, der raserede Hals kirke og sogn fuldstændigt, så folk måtte flytte, kom menigheden til at høre under Byrum, indtil der i 1867 blev opført et kapel i Østerby. Det er siden blevet til Østerby kirke, hvorunder Hals sogn nu hører.

Altertavlen

Den tre-fløjede altertavle er fra år 1450 og i høj grad katolsk. Når den har fået lov at blive bevaret efter reformationen, skyldes det, at Læsø ikke kom ud for plyndringer, sådan som det skete i de fleste af Danmarks kirker.

Altertavlen forestiller forneden de tolv apostle og foroven i midten Maria Himmelkroning (Maria og Gud Fader). Til begge sider ses en række helgener, de såkaldte "Fjortenhjælpere". De var datidens nødhjælpere, ganske enkelt middelalderens buket af forsikringer, sådan som vi idag dækker os ind mod brand, ulykker, ansvar, husbukke - og da ikke mindst tegner en livsforsikring.

Nødhjælperne var ganske bestemte helgener, en stab af eksperter, der hver dækkede sit område. Derfor er de blevet populære som skulptur-række i kirkerne. Når man havde dem samlet dér alle fjorten, kunne man bede til dem under ét og vide, at man ikke havde glemt nogen af de vigtigste, der dækkede problemer som sygdom, død, sult, ulykke og lignende. Nødhjælperne findes ikke i ret mange af middelalderens kirker idag. Men på Byrum kirkes altertavle har vi ti, og de har endda fået den centrale plads - den øverste - , mens apostlene findes på den nederste. Det forklares med, at Jomfru Maria er med som den, der særligt låner øre til de bønner, som kommer fra fjortenhjælperne. De tetød i middelalderen selve kontakten til GUD.

På altertavlens øverste række fra venstre:

Dorothea har i den venstre hånd en kurv med æbler. Hun var den, der beskyttede mod fattigdom, at den ikke skulle tage brødet af bordet. Liså var hun hjælper ved fødsler og dødsfald. Hun led martyrdøden ved halshugning.

Georg står med en drage under sine fødder. Han redde en prinsesse fra at blive slugt af en drage ved at dræbe den. Han var ridderlig, stærk og modig. Han beskytter mod spedalskhed. Han led martyrdøden år 303.

Catharina har som attribut et hjul, en uskyldig reservedel til et vognhjul, der ved teknik kunne omdannes til et knivbesat torturredskab. Det blev brugt som kristendomsforfølgelse ved væddeløbskampe. Ofrene blev langsomt ført nærmere de snurrende stålklinger, til de martredes til døde. Catharina blev et af ofrene, men ved et mirakel faldt piggene fra hverandre, så hun ikke dræbtes. Det berettes, at hun blev henrettet med sværd år 306.

Sebastian står med en pil. Hun skulle - bundet til en pæl - have været dræbt med pile, men han overlevede og bliv senere pisket til døde. Han led martyrdøden år 305.

Olaus eller Olav er Norges skytshelgen. Han døde under slaget ved Stiklestad år 1030. Indehaver af mirakuløs økse. Ofte afbildet med alterkalk eller monstranshus (gemme til nadverbrødet). Olaus bærer krone på hovedet og har under sine fødder et kronet u-dyr - symbol på det hedenske JEG.

Maria Himmelkroning og Gud fader den Almægtige

Blasius - Biskop. Afbildes ofte med et lys - har haft et i venstre hånd. I højre hånd holder han en bogpose, der er et tegn på lærdom. Han beskyttede mod hudsygdomme, halonder og kvælning. Han reddede en dreng fra at kvæles af fiskeben i halsen ved at lægge to lys over kors på hans hals som velsignelse. Blasius vlev pint til døde med strigle.

Maria Magdalene står med salveboddike. Ifølge bibelen er hun den synderinde, der salvede Jesu fødder med en kostbar nardussalve og tørrede hans fødder med sit hovedhår. Det har givet voldt problemer med hensyn til at give hende udslået hår, der betegner jomfrustand, men alligevel har hun fået lov til at beholde det. Hun fandt jo nåde for Jesu øjne. Til gengæld har hun ikke fået krone på!

Gertrud - Abbedisse (forstanderinde) i et kloster, som hun selv stiftede i Nivelles i Frankrig. Hun bærer på højre arm en model af et kloster eller en kirke. Hun beskyttede mod mus og rotter.

Margaretha har haft en stav i højre hånd. Hun havde en overlegen førsteplads blandt fjortenhjælperne, idet hun havde ansvar for, at en fødsel gik godt, og at et spædbarn ikke døde. Hun led martyrdøden år 304.

Barbara bærer et tårn på den venstre arm. Hun blev af sin vrede far muret inde i et tårn, fordi hun ikke ville bøje sin under hans vilje og opgive sin kristne tro. Hun beskyttede mod lynbrande i huse og hjem og gik i forbøn for, at folk måtte få en god død. Hun var skytshelgen for minearbejdere og soldater. Hun led martyrdøden ved halshugning år 306.

Alteret

Alteret blev renoveret i år 2002 for midler givet af anonyme. På alterbordet står to store messinglysestager uden inskription. Antependiet er vævet af lærer og tekstilkunstner, Helle Rans, Byrum, som tidligere har vævet en grøn hessehagel til kirken.

Oven over altertavlen er anbragt et sengotisk krucifiks fra omkring år 1525.

Over altertavlen findes også Kong Christian den Sjettes navnetræk. Det stammer rimeligvis fra den restaurering ag altertavlen, der fandt sted år 1735. Altertavlen blev igen restaureret i 1986.

En tavle under altertavlen bærer følgende indskrift:

Da denne tavle gammel var og meget slet pareret, Sær gode mænd tilskiødet har så den blev vel stafferet. Dem lønne Gud i evighed sammt værgen vercket drev, Og prises bør vor Menighed, for resten tillagt blev.

Anno 1735 (årstallet står på højre side af alterfoden). Verset kan ikke siges at være særligt kristeligt! Noget tyder på, at folk havde den opfattelse, at når de gjorde sig umage for at smykke Guds hus, så måtte Vorherre give dem en vis fortrinsret på dommens dag.

Vægskab

Et indmuret vægskab i korets nordside med malet årstal 1734 og med Jesu dåb malet på døren er et relikvie fra den katolske tid.

Skab med Barbara

Et værdifuldt levn fra den katolske tid er Barbara i det lille skab bag prædikestolen - den samme Barbara som på altertavlen. Figuren stammer fra et sidealter til en eller anden altertavle. Den hellige Barbara var Læsøboernes helgeinde, da hun kunne stille storm og uvejr. Hun led martyrdøden år 306.

Sct. Larentius

Med risten er ikke a stor kunstenerisk værdi. Den er sandsynligvis en galionsfigur fra et eller andet skib - og er fra omkring år 1700 altså efter reformationen. Byrum kirke er muligvis indviet til ære for Sct. Laurentius, der led martyrdøden på den glødende rist år 258.

Døbefonten

Er af granit, og heri står et smukt dåbsfad, der er fra år 1684 og skænket af tolder og landsfoged Niels Henrichsen og hustru.

Barnekister

Man har under kirkens gulv i 1893 fundet flere murede begravelser, og da man i 1959 lagde gulvet om, fandt man omkring 80 barnekister, der var meget velbevarede. De stammer fra omkring 1600-1700 tallet, da den sorte pest rasede på øen og kostede mange spædbørn livet. Disse kister er nu muret inde under gulvet ved altrets sydside. Der er ingen adgang til dem.

Prædikestolen

Er fra år 1704 og forestiller de fire evangelister: Matthæus med Englen, Markus med Løven, Lukas med Oksen og Johannes med Ørnen. Den øverste kan på prædikestolen blev fornyet i 2003. Den gamle kant er nedenunder, da den indeholder rester af den oprindelig maling. Lydhimlen over prædikestolen fra samme årstal 1704 bærer initialerne I.H.S. = Jesus Hominum Salvator, der betyder: Jesus, menneskenes Frelser.

Bibel

Neden for prædikestolen står en montre med en bibel fra år 1589. På titelbladet står: "Preintet i Københaffen Aff Matz Vingaardt Anno 1589". Bibelen er Kong Frederik den Andens med navnet Mette Hardenberg.

Fattigblok

Over for prædikestolen på nordsiden af skibet står Fattigblokken, hvor man ifølge "Christian den Femtes danske lov" Hver søndag var forpligtet til at samle ind til de fattige i sognet."

Huller

To tilmurede huller i korets nord- og sydside har engang været åbne glughuller. De blev brugt, da der var spedalskhed på Læsø. Spedalske blev betragtet som urene og havde ingen adgang til kirken, men måtte stå udenfor og lytte til præstens prædiken. Ved nadver blev brød og vin rakt ud til dem gennem hullet i muren.

Sladrekompas

I en niche står en skibsmodel, og ovenover hænger et såkaldt "sladrekompas" skænket af lægdsmand Morten E. Mortensen år 1876. Kompasset hængte i kaptajnens kahyt, så han kunne holde et vågnet øje med styrmandens kurs.

Gl. Mønter

Under kirkegulvet fandt man ved restaurering i 1956-59 273 mønter, hvoraf de ældste var fra Valdemar den Anden og Kristoffer den Førstes tid, altså fra 1200 tallet. Mønterne er indsendt til Nationalmuseet.

Lysekroner

I Kirkeskibet findes seks forskellige lysekroner, skænket af navngivne personer på øen. De er fra årene 1748-1783.

Stole

Den lukkede stol i korets nordside var birkedommerens, og en tilsvarende stol på sydsiden var forbeholdt øens to højeste embedsmænd: Birkedommeren og landsfogeden. Nu kaldes stolen ved sydsiden Degnestolen. Bag orglet står en stol for " Kirkegangskoner". Den blev før i tiden brugt af kvinder, der viste sig i kirken for første gang eter en fødsel. Det måtte íkke ske før seks uger efter fødsel. Indtil da regnedes hun for uren.

Døre

Kirkedøren og døren til sakristiet er meget gamle døre. Ved siderne af kirkedøren er der to huller ind i Muren. De skulle være lave til at have en bjælke i, som kunne skydes for, så døren var spærret udefra. Kirken var i gammel tid en slags fæstning, hvor mennesker søgte tilflugt i ufredstider.

På kirkedøren ude i våbenhuset sidder en stor jernring. Den er ikke til at trække i, når døren skal åbnes, men er en "fredsring". Hvis en mand var forfulgt af fjender og kunne nå så langt, at han fik fat i denne ring, var han beskyttet af kirken, selv om han ikke nåede inden for døren.

Orgelt

Er et Frobenius fra 1998. Det har to manualer og fjorten stemmer med plads til en ekstra stemme.

Malerier og epitafium

Der hænger en række malerier på væggene. De fleste er malet af kaptajn H.P. Nielsen. Han blev begravet på kirkegårdens sydside. Hans gravesten som han selv lavede før sin død, er fredet. Et af hans malerier, som hænger over døren til våbenhuset, forestiller 2 fregatter på vej imod Kronborg. Hvis man står ved orglet, og kikker på den bagerste fregat, sejler den ind i billedet. Men hvis man derimod går mod alteret. Begynder den at dreje ud imod venstre ramme.

Nederste i kirken hænger på væggene en række billeder af Kristus og de tolv apostle. De smykkede tidligere forsiden af det orgelpulpitur, der blev bygget år 1730, efter at Hals kirke var nedlagt, og der skulle skaffes flere siddepladser i kirken.

På kirkeskibets nordside hænger et epitafium - et gravmæle over skipper Christen Melchiorsen Cortsøn og to hustruer. De skænkede det til kirken, mens de endnu var i live. Det er udført i 1758 af Lars Bjørnsen.

Bønnestage

En bønnestage hænger over den gamle kirkedør. På den står: "1762 og Jesev for din pine og dø/hielp mig af ale min nø. L.S.". Den er skænket af malermester B. Sandst på Læsø. En bønnestage brugtes at hænge op ved sengen, så man altid havde et skriftord for øje.

Træsnit

I Våbenhuset og Kapellet hænger træsnit udført og skænket kirken af træskærer Henning Trems, Byrum.

Klokkerne

I tårnet hænger to klokker. Den ene er omstøbt i 1766 - den anden i 1822. Førstenævnte siges at stamme fra Hals kirke. Begge klokker er nu blevet automatiseret.

I tårnet findes desuden et klokkespil, der blev sat op i 1973. En af øens borgere, hovmester Carlo Stoklund, testamenterede kr. 20.000, som skulle henstå til et klokkespil til Byrum kirke. Det kom til at koste kr. 70.000 og er fremstillet i Holland. Der spilles dagligt 6 melodier på forskellige klokkeslæt.

Kirkegården

De mange gravsteder med granitkanter giver kirkegården et specielt præg, som søges bevaret. Det var Stenhugger Axel Zinck, der i 1926 sejlede fra Sæby til Rønnerne, og hentede sten til sin fars gravsted, der startede med at lave granitkanten rundt om gravstedet. Da der ikke var ret mange træer og læ på den tid, havde hækkene på kirkegården det ret skidt. Så folk så idén med granitkanten, og fik Axel Zinck til at lave dem. Således blev Axel Zink stenhugger på Læsø.

I år 2002 blev der foretaget registrering af gamle gravsten og gravteder. De fredede sten står spredt på kirkegården indenfor kirkegårdsdiget, mens et antal ikke bevaringsværdige sten er opsat i et lapidarium udenfor det søndre kirkegårdsdige.

Kapel og Ligsten

Kapellet blev opført i 50'erne og renoveret i år 2002.

Vest for kapellet er der bygget et lapidarium til de gamle ligsten. Stenene står nu godt beskyttet for vind og vejr. Ligstenene - ti i alt er Læsøs ældste gravsten. De daterer sig langt tilbage i tiden. Den ældste dødsdato, der har kunnet tydes, går tilbage til 30. Marts 1670. Men de sten, hvor årstallet ikke kan tydes, kan udmærket være ældre. Også på selve kirkegården findes en sådan sten, samt på arealet mellem sakristi og våbenhus. Kirkerne på Læsø har ualmindelig mange af disse gamle gravmæler. En del af dem har været brugt som gulv i kirken over de mange grave, der fantes nedenunder. Det var fint at blive begravet inde i kirken, og det kostede penge.