Vesterø Kirke
Vesterø Søndre Kirke, eller Vesterø Kirke, som er dens oprindelige navn, er bygget i romansk stil i ca 1250. Den er bygget af munkesten, men sydsiden er senere skalmuret med små sten (1777) og rødkalket som en af de få rødkalkede kirker i Danmark. Den ældste del af kirken er kirkeskibet. Skibets tag er forlænget hen over koret, hvor det afsluttes med en helhvalm med middelalderlige munketagsten, som efter restaurering 1994-96 er udskiftet med nye munketagsten.
Ved østgavlen af koret har der tidligere været et vindue. Dette vindue er efter restaureringen i 1995 markeret som en blænding i muren. Tårnet, hvis gavle imod sædvane er nord-sydvendte, er bygget ca. 1550. Årstallene på tårnet 1767, 1794, 1947 og 1996 angiver senere restaureringer. Gavlene på tårnet er kamtakkede og er endvidere forsynet med hvidkalkede blændinger på den nordre gavl.
Kirkeklokken er af malm og er støbt i 1640 af den franske klokkestøber Franciscus Vaillardi. På klokken er der en bibelsk indskrift på latin: "Si Deus pro nobis - quis contra nos" hvilket betyder: "Hvis Gud er for os -hvem kan da være imod os?" (Rom. 8,31). Der har muligvis tidligere været våbenhus på kirkens sydside, sværdsiden, mændenes indgang. Kun en blænding i muren viser, hvor døren fra våbenhuset til kirken kan have været. Det nuværende våbenhus på nordsiden, spindesiden, kvindernes indgang, er bygget i 1885, da det afløste et tidligere våbenhus af bindingsværk. I kirkemuren - både udenfor og inde i kirken samt i våbenhuset - er indmuret ligsten. De har tidligere for det meste ligget i kirkegulvet, men blev taget op ved kirkens restaurering i 1947. Nogle af ligstenene har dog været på kirkegården. Selve kirkeskibet har bjælkeloft, mens der i koret og i underrummet under tårnet er sengotiske hvælvinger, henholdsvis kryds- og stjernehvælv. Korbuen er romansk og tårnbuen er i gotisk stil.
Alteret
I koret står alteret af sten med træbeklædning - samt en fløjaltertavle, der kan lukkes i fastetiden, fra den katolske tid 1475. I midterfeltet øverst ses Kristus som himmelkongen og nedenunder Jomfru Maria som himmeldronningen. Endvidere ses forskellige helgener og bisper. Blandt helgenerne ses "Nødhjælperne" bl.a. Barbara med tårn, Gertrud med kirkemodel, Catarinæ med hjul og sværd og Magdalene med salvekrukke. Der var 14 nødhjælpere i alt, som påkaldtes ved forskellige ulykker som sygdom, fattigdom o.s.v. Blandt bisperne ses bl.a. Arkelaus med krumstav og bispehue. På yderfløjene ses de 12 apostle med de særlige apostelsymboler (Peter med nøglerne, Paulus med sværd, Johannes med kalk og slange, Andreas med Andreas kors, Jakob d. Ældre med sværd, pilgrimsstav og hat, Jakob d. Yngre med stang, Thomas med lanse, bog og vinkelmåler, Simon med sav, Judas Thaddæus med kølle, Bartholomæus med kniv og afflået hud, Filip med kors, Mathæus med økse, pengepung og regnebræt, Matthias med øxe, Judas Iskariot (rødhåret). Alterkalken af sølv er fra 1698 og blev istandsat i 1985 af Jørgen Dahlerup. Sandsynligvis er alterkalken endnu ældre, idet det af indskriften på den fremgår, at den i dette år blev" omgjort og forbedret" af Berndt Fallenkamp og hustru Magdalene Braem. Muligvis er den forarbejdet af sølvsmed i Aalborg, Lydolf Ridderhus (1666-1701) (iflg. stempel på oversiden af alterkalkens fod) . Det samme gælder sandsynligvis også for patenen (disken). De to malmlysestager er fra 1648 og skænket til kirken af Jørgen Rosenkrantz og fru Christendtze. Den syvarmede lysestage er fra 1935. Alterskranken er fra ca. år 1700. Endvidere står i koret den gamle degnestol fra ca. år 1600.
Kalkmalerier
Hvælvingerne i koret er prydet med kalkmalerier, der stammer fra ca. 1510. Motivet er de hellige tre kongers rejse til og deres tilbedelse af Jesusbarnet. I traditionen havde disse konger navne (i Bibelen findes disse navne ikke), hvorfor deres navne er angivet på vimpler, der bæres foran deres heste. På nordkappen af hvælvingerne ses således kong Balthazar, på østkappen kong Melchior og på sydkappen kong Kaspar - alle tre på rejse til hest med følge til Jesusbarnet med-bringende deres gaver. På vestkappen er alle tre konger nået frem til Jesus og Jomfru Maria samt Josef, der knæler eller sidder på en lav skammel bag ved Jomfru Maria med Jesusbarnet på skødet. Billedet viser de tre konger, der ofrer guld, røgelse og myrra til Jesus-barnet. Kalkmalerierne er restaureret i 1982 af konservator Simonsen fra Nationalmuseet.
Døbefont
I selve kirkeskibet står den gamle romanske døbefont fra middelalderen (1300) prydet med tovstave.Dåbsfadet er forarbejdet i 1620 i Nederlandene. Det er iflg. inskriptionen skænket til kirken i 1703 af Albert Laursen og hustru. I dåbsfadet er der afbildet et motiv, der forestiller syndefaldet.
Prædikestolen
Den oprindelige prædikestol fra ca. år 1600 findes nu i museets magasin. Den nuværende prædikestol er fra 1848 og er forarbejdet af tømrer Lars Vilsen Sørensen (iflg. indskriften på en plade eller panel, som er blevet opgravet af kirkegulvet, og som nu opbevares på museet). Lydhimlen over prædikestolen med Helligåndsduen er fra 1739. Følgende indskrift står at læse på lydhimlen: "Anno 1739 er denne krone maled for Kjerk. E,N,S, Pennoge og skipper Peder Pederson og hans hustru Karen Lauridsdatter ladet koste med træ, jern og arbejdsløn i Guds hus til prydelse og ære."
Lysekroner og skibe
Den ældste af de fire lysekroner er fra 1720. Lysekronen i koret blev skænket kirken efter restaurering af Marie Sørensen ved genåbningen 15. sept. 1996. Endvidere er der i kirkerummet ophængt tre kirkeskibe: Stisholt ("lncarnation") fra 1829, Johanne Estrup fra 1920 og Bogø ("Havfruen") fra 1863 (genophængt i 1989). "Estrup" og "Bogø" indeholder skibspapirer. Oprindeligt har der været ophængt i alt 5 skibe.
Pulpitur m.m.
Stolestaderne, der har låger, er fra ca. 1846, og skal ligeledes være forarbejdet af tømrer Lars Vilsen Sørensen, Vesterø. Ved indgangen til kirken findes på bagsi- den af ryglænet på den bagerste kirkebænk et panelværk (opr. pulpitur fra 1600-tallet) med udskårne blomstermotiver samt 6 billedsymboler, der forestiller 6 af de i alt 7 dyder, der er kendt fra oldtid og middelalder. Det er klogskab, retfærdighed, mådehold, standhaftighed, tro, håb og kærlighed - symboliseret ved henholdsvis en slange, sværdvægte, måleinstrumenter, rustning med sværd og spyd, kors, anker og hjerte (eller barn).På vestvæggen på den modsatte side hænger en platte, der nu er forsynet med en lysestage; ligeledes fra Nederlandene, men fra en senere tid.
Epitafier
På væggen i kirkeskibet er der ophængt tre epitafier (mindesmærker over afdøde læsøboere): Et fra 1707 over Berthel Hansen. Indskriften er utydelig. Hans enke, bekostede i 1708 restaurering af altertavlen, hvorfor dette årstal er indgraveret i altertavlen med følgende indskrift: "Til Kirkens sierlighed er tavlen repareret, desforuden er den også renoveret, af kierlighed til Gud og hans hus er den prydet med dyrbar ægte guld, til kirken igien ydet, den salige dannemand som Berthel Hansen hedte, og nu i Herren er hensovet i glæde, og Kirsten Larsdatter, hans højbedrøvede Enke, har den bekostning gjort, Gud hende trøsten skienke."Endvidere er der et epitafium fra 1765 over Niels Larsen og hustru, hvorpå bl.a. evangelistsymbolerne findes udskåret: Matthæus - engel eller menneske, Marcus - løve, Lucas - okse og Johannes - ørnen. Indskriften på epitafiet lyder: "Her seer man kierlighed til Gud og hans huus, af denne velfornemme mand nu salig i Herren hensoved Niels Lauritson Turen, idet at hand haver givet denne tavle til Guds tempel, for det af Gud hafde helbredet hannem af hans sygdom tillige med sin kiere hustru den velfornemme danske kvinde Karen Niels datter Børum, hand hensof Anno 1757 dend 1. november i hans alder 57. år. Gud gif harn en ærefuld opstandelse."Ved prædikestolen hænger et epitafium fra 1846, hvor indskriften fortæller om Niels Jensen Birks hustru, Else Marie Pedersdatter Strandbye, efter at hun i 2 år og 5 måneder havde lidt af vattersot i hvilken tid af lægen blev tappet 17 gange ialt 4041/2 potte vand. Døde den 16. nov. 1846 i hendes alder af 55 år. Epitafiet er sandsynligvis et betydeligt ældre snitværksarbejde i barokstil.
Orgel, krucifix m.m.
Over korbuen hænger et sengotisk krucifiks af den korsfæstede, lidende Kristus. I rummet under tårnet står orglet, der er bygget af Frobenius i 1948. Lige indenfor indgangsdøren til selve kirken findes fattigblokken (kirkebøsse) med indskriften: BHS KLD 1704. I 1979 er der i våbenhuset ophængt en præstetavle, hvorpå er anført navne og embedsperioder for præster i Vesterø sogn fra 1601 og op til vor tid.
Mindetavlen
Uden for kirken, ved østgavlen, er der rejst et mindesmærke over søfolk fra Vesterø Sogn, der er omkommet på havet og blev der ude.
I kapellet hænger en ligsten over Maren Andersdatter - hustruen til Laurids Lauridsen Melchiorsen, der var ejeren af de mange sølvpenge, der i 1982 blev fundet på Bogøgård. De første linier i indskriften på ligstenen er utydelige. Derefter: . . . .." dennem til et glædeligt eftermæle, og hviler her den ærlige og gudfrygtige dannekvinde, Maren Andersdatter sal. (salige) Laurids Lauridsen Melchiorsens (hustru), som døde år 1691 .. udi hendes alders 66. år.. .." Denne ligsten har tidligere ligget i koret inde i kirken. Af samme grund er indskriften utydelig, da ligstenen har været udsat for mange menneskers fodtrin igennem tiden.
Beskrivelse af Vesterø sogn
Vesterø var tidligere, i lighed med Hals (nu Østerby), annekssogn til Byrum - hovedsognet, hvor sognepræsten residerede. Dog var der altid to præster på Læsø. Siden 1895 har kapellanen boet i Vesterø sogn, hvilket et vej navn i sognet "Præstevejen" viser. Her findes endnu den gamle kapellanbolig fra omkring århundredeskiftet. I 1953 blev Læsø delt i to pastorater: Byrum-Hals (Østerby) sogne og Vesterø sogn, og der blev bygget en ny præstebolig på Strandvejen i Vesterø Havn i 1958. I 2003 blev øen igen ét pastorat, og fra 2004 har de tre sogne haft ét fælles menighedsråd. Oprindelig var størstedelen af befolkningen i Vesterø sogn koncentreret i nærheden af Vesterø gamle kirke, - nemlig lidt nord derfor, hvor Præstevejen nu ligger. Og nordvest for Vesterø kirke lå endvidere den gamle landingsplads for skibsforbindelsen til Sæby. I 1872 blev Vesterø havn bygget ca. 3 km længere mod nord med skibs- og senere færgeforbindelsen til Frederikshavn. Her koncentreredes i de følgende år befolkningsudviklingen, så der næsten opstod et helt lille bysamfund ved Vesterø havn. I perioden 1954-2003 eksisterede endnu en kirke i sognet, nemlig Havnekirken med det hvide tårn.